Vi, Inge lise og Erik Ussing er årgang 55 – 54, og bor i Sorø.
Vi er meget aktive i Border Collie Klubben og har i flere år været med i bestyrelses og udvalgs arbejde.
Inge Lise er ved at blive uddannet hunde instruktør hos Hund & Træning. Vi har haft Border Collier siden 1999, og siden 2007 har vi haft Kennel, og har DKK opdrætter uddannelsen.
Vores hunde bliver brugt til udstilling – lydighed og agility. Vi har opnået at få flere Champion titler i henholdsvis udstilling og lydighed. Det samme begynder nu at gøre sig gældende for vores opdræt og det er stor oplevelse, at møde dem rundt om i Danmark til diverse konkurrencer, og at se deres udvikling.
Vores hunde, 3 tæver, er Amy, Ruby og Mischa. De er en del af familien, de bor inde, og når der er hvalpe har vi en hvalpe gård midt i stuen, så de bliver præget på dagligdagens lyde, ikke mindst når børnebørn (4 stk 2 – 5 år) er på besøg, som tumler rundt.
Vores hvalpe er trænet til at besørge ude inden de afhentes, vi træner dem også til at køre i bil – så alt i alt er vores hvalpe godt rustede til at møde verden, når de rejser fra os.
I vores opdræt ligger vi stor vægt på samarbejdsvillighed, temperament og sundhed.